Olie/eddikedressing – nem og hurtig salatdressing

Alle ingredienserne til en lækker olie/eddikedressing er på hylden her i Nice, Frankrig.
Et udvalg af forskellige olivenolier og eddiker i Nice, Frankrig

Olie/eddikedressing

Som alt andet her på nemlchf.dk er kodeordet at det skal være nemt, hurtigt og enkelt.

Hvis man gør tingene for komplicerede og indviklede ender det bare med at man til sidst ikke får det gjort og falder tilbage i sine gamle vaner.

Derfor finder du ikke nogen lange komplicerede opskrifter med sukkeralkoholer og andet kunstigt stads her på siden, ideen er at leve sundt, godt og nemt. Kan vi finde en måde at gøre det billigt på også, så gør vi det.

Opskriften her på en lækker olie/eddike dressing er et godt eksempel på noget der er hurtigt nemt og lækkert.

Vi har tidligere her på bloggen diskuteret faren ved vegetabilske olier og deres høje indhold af Omega 6 fedtsyrer kontra omega 3 fedtsyrer. Og det er bestemt en faktor man skal tage hensyn til.

I dressingen her er det dog så begrænsede mængder der er tale om, at det næppe kommer til at gøre det store udsving på dit helbred, især såfremt at du allerede har droppet korn og Omega 6 andre kilder.

Ingredienser:

 

  • 2 dl. Olie.       F.eks: Olivenolie, vindruekerneolie, jordnøddeolie, hørfrøolie, græskarkerneolie
  • 1 dl. Eddike.  F.eks: Hvidvinseddike, rødvinseddike, balsamico, æbleeddike, sherryeddike
  • 1/2 teskefuld salt – jeg foretrækker det lækre sydesalt.
  • Krydderier efter smag og behag. F.eks: Rosmarin, timian, oregano, peber, hvidløg, sennep eller chili.
  • Evt et knust fed hvidløg – Det giver virkelig noget smag til dressingen.

 

Sådan gør du:

Ingredienserne blandes og omrøres/piskes indtil ønsket konsistens  er opnået.

Jeg plejer at bruge et almindeligt drikkeglas til at blande og piske i. Det sparer noget svineri i forhold til at bruge en skål eller lign 🙂

Dressingen opbevares i køleskabet indtil den skal serveres, hvor den lige omrøres endnu engang for at få bundfaldet med op.

Olie/eddikedressing er en tidsløs klassiker i køkkener verden over og ikke uden grund. Den er nem at lave, velsmagende og med nærmest uendelige variationsmuligheder.

At den samtidig indeholder nul kulhydrater gør den meget aktuel for os LCHF og low carb folk.

Del gerne i en kommentar nedenunder hvordan netop din favorit variant er sat sammen!

Velbekomme!

Resumé
recipe image
Opskrift
Olie/eddikedressing - nem og hurtig salatdressing
Udgivet
Bruger Vurdering
2.51star1star1stargraygray Based on 37 Review(s)

Tjek også

Nem kyllingesalat

Nem kyllingesalat. Let og lækker LCHF kyllingesalat – perfekt som en lille frokost snack, eller …