Lækker salat med hjemmelavet kyllinge kebab
Vi elsker som tidligere nævnt salater her på NEM LCHF.
Denne salat er inspireret af en tur til Tyrkiet.
Kyllinge kebab er en super lækker måde at tilberede kylling på og den passer perfekt som tilbehør i en salat.
Det skal du bruge: (2 pers)
- 200 gram kyllingebryst filet
- 1/2 agurk
- 1/2 hoved-salat
- 3 tomater
- Grønne oliven efter humør
- Kokos-olie til at stege kyllingen i.
- Chili og Karry til at krydre kyllinge kebaben med.
Sådan gør du:
- Tænd blusset på middelvarme og smelt Kokos-olie
- Skør kyllingefilet ud i tynde strimler.
- Kom kyllingestrimler på panden og steg mens du tilsætter chili og karry efter smag og behag.
- Steg kyllingen med krydderi i ca 10 min. – til det er helt gennemstegt.
- Skyl og skær salat, agurk og tomat.
- Anret salaten på tallerkenen med de grønne oliven.
- Kom den færdige kyllinge kebab på tallerkenen og nyd et nemt LCHF måltid.
LCHF kyllinge-kebab er en lækker og hurtig ret til både frokost og aften.
Kylling er ikke særlig fedtholdigt og du kan med fordel tilsætte f.eks Feta eller en lækker Olie/eddike-dressing for at få mere fedt i måltidet.
Fedt er essentielt for at få mest ud af sin LCHF livsstil. En typisk fejl er at man undgår kulhydrater i et vist omfang, men ikke erstatter dem med fedt.
Erstatter man kulhydraterne med protein, som der er meget af i f.eks kylling og tun, ender kroppen med at omdanne de overskydende proteiner til kulhydrater.
Ved at omdanne protein til kulhydrat omgår man fordelene ved LCHF og ender med at få for mange kulhydrater indenbords.
Stiler du efter vægttab og ketose er det rigtig vigtigt at spise moderat protein og meget fedt.
Derfor – spis gerne fedt-holdigt tilbehør til dine måltider med fedtfattigt kød som kylling, kalkun og tun.
LCHF er Low carb High Fat – så husk fedtet når du laver mad