Feta-ost, salat-ost – kært barn har mange navne
En næsten fast bestanddel i de fleste gode LCHF-salater er den lækre græske feta-ost og den hvide salat-ost.
Der er ikke noget at sige til det, de smager fantastisk og kan virkelig peppe en hvilken som helst salat op.
Den originale feta-ost er fra Grækenland og lavet af fåre/gedemælk.
Original feta-ost er kendetegnet ved en let syrlig og saltet smag.
I Danmark, og i LCHF miljøet især, anvendes den som en ingrediense i diverse salater.
På LCHF og Lav-karbo diæter anvendes den også tit som en nem og hurtig snack.
Feta-ost er oplagt som en lyn snack, da den kan stå i køleskabet længe i udskåret tilstand – lige til at spise et stykke af når lysten melder sig.
Indholdet af både salt og fedt er en rigtig god blanding til en Low carb kost som LCHF.
Feta- ost er et mælkeprodukt
Hvis dit umiddelbare mål er vægttab, skal du muligvis være lidt forsigtig med mængden af feta og ost generelt du indtager.
Ikke alle reagerer lige godt på Lactose og Kasein-protein som du finder i mælkeprodukter.
Et lavt indhold af kulhydrater er ikke altid nok til at sikre at du får forbrændt fedt optimalt og taber dig bedst muligt på LCHF.
Hvis du lige er startet på LCHF vil jeg anbefale dig at holde mælkeprodukterne til en forholdsvis lille del af din kost.
Når du er kommet godt i gang og taber dig som du gerne vil, kan du gradvis re-introducere mælkeprodukterne i etaper for at se hvordan din krop reagerer.
Det er langt fra alle der har problemer med mælkeprodukter, men det kan være et godt sted at starte hvis vægttabet ikke forløber helt som man kunne ønske sig eller energi-niveauet er lidt for lavt.
Kører du helt streng LCHF eller KETO vil Kasein og lactose indholdet oftest stå i vejen for en succesfuld keto-adaption.
Den gyldne regel er at alle er forskellige og det eneste du kan regne helt med, er at forsøge dig frem med sammensætningen af din LCHF kostplan.
3 kommentarer
Link til Lækker og hurtig salat med hjemmelavet kyllinge kebab - Nem LCHF
Link til Let og lækker LCHF aftensmads anretning - Nem LCHF
Link til Lækker salat med feta - Nem LCHF