LCHF mini pizza – på Oopsie bund
Vores opskrifter på LCHF pizza og LCHF Meatzza har fået så stor opmærksomhed fra jer læsere at vi tænkte at der skulle mere af den slags jeres vej.
Her i form af endnu en opskrift – denne gang: LCHF mini pizza – på Oopsie bund.
I de forgående pizza opskrifter brugte vi denne lækre Blomkålsdej som bund og på den mandlige Meatzza var bunden lavet af kød, simpelthen.
De fleste der spiser LCHF kender uden tvivl de lækre, lette og sunde Oopsies.
I dag slår vi to fluer med et smæk og kombinerer de lækre Oopsies med den lækre LCHF pizza.
Det skal du bruge til LCHf mini pizza:
Først skal du bage Oopsies – Her kan du se opskriften
Til fyldet er her brugt:
- Hakket oksekød 16 -20%
- 1 dåse flåede tomater med basilkum
- Sorte oliven
- Revet ost
- Løg
- Chili flager
- Salt og Peber
- Kokos olie uden smag til at stege kødet i
Sådan gør du:
- Først bager du Oopsies ved at følge opskriften på dem
- Smelt kokosolien i en gryde og steg oksekødet sammen med løgene.
- Tilsæt dåsen med de hakkede tomater når kødet er lysebrunt -tilsæt chiliflagerne, salt og peber
- Lad det koge sammen i 5 -7 min.
- Kom nu kødsovsen oven på Oopsie-brødene og pynt med sorte oliven og reven ost
- Bag de lækre mini pizzaer i ovnen ved 200 grader – indtil osten er smeltet – ca 10min
De små lchf pizzaer kan bruges til alt fra aftensmaden til hele familien eller som et lækkert indslag til din, eller børnenes madpakke.
- Sørg for at få dækket Oopsie-brødene godt med fyld, det holder med luftige og forhindrer udtørring når de bager i ovnen.
En Kommentar
Link til LCHF blomkålspizza med oksekød, bacon og cocktailpølser - Nem LCHF