LCHF Pizza med carpaccio og blomkålsbund

Sprød og lækker LCHF Pizza med bund af blomkål

LCHF pizza med blomkålsbund

En af de ting jeg vægter højt i en veltilpasset tilgang til et sundere liv med LCHF er at du ikke skal føle afsavn.

Hvis man føler at man mangler noget, eller endnu værre, går glip af noget kan det nemt slå en ud af kurs.

Det er en vigtig del af et vellykket skift til et sundere liv, at man føler man får en masse; energi, idealvægt, sundhed, overskud, humør og så videre – fordelene er mange.

Det er derfor vigtigt at vi får stykket vores kost sammen, så vi kan spise mange af de ting vi holder af i en sundhedsmæssigt bæredygtig variant.

Her kommer de kreative dele af hjernen på arbejde, og efter lidt arbejde finder vi ud af, at faktisk næsten alle de ting vi holder af at spise til hverdag kan laves i en LCHF udgave.

LCHF udgaverne er oftest endda bedre og mere velsmagende end originalen 🙂

Opskriften i dette opslag er en LCHF pizza, den nemme og lækre måde stadigvæk at nyde en pizza på og samtidig leve efter LCHF og nyde fordelene her af.

 

Det skal du bruge: (2 personer)

Dejen:

  • 50 gram fint-revet parmesan ost
  • 100 gram revet Mozzarella ost
  • 1 mellemstort blomkålshoved
  • 1 æg
  • Oregano

Fyldet til denne udgave:

  • 1 Dåse hakket tomat med oregano og hvidløg – 400 gram
  • 150 gram champignon
  • 100 gram store grønne oliven
  • 1 stor grøn peberfrugt
  • 200 gram Carpaccio
  • Parmesan ost til at drysse ovenpå.

Sådan gør du:

  1. Kog blomkålshovedet ca 10-15 min afhængigt af størrelse
  2. Mos blomkålshovedet i en skål til det er en fin mos.
  3. Pres det moste blomkål i et viskestykke for at få vandet ud – desto mindre væske – desto bedre dej
  4. Bland blomkålsmosen med de andre ingredienser til dejen i skålen og rør det grundigt sammen.
  5. Spred dejen ud som pizzabund på en bageplade med bagepapir
  6. Sæt nu pizzabunden i ovnen uden fyld i 15-20 min  til den er let gyldenbrun og sprød
  7. Tag pizzabunden ud af ovnen og fordel fyldet jævnt.
  8. Sæt nu pizzaen i ovnen i 20-25 min yderligere.
  9. LCHF pizzaen er færdig når den ser ud som på billedet 🙂

Der er næsten uendelige muligheder for at variere fyldet i din egen LCHF pizza.

Så længe du holder dig til LCHF venlige ingredienser kan LCHF pizza bunden bruges til at lave mange lækre udgaver af en elsket klassiker.

Har du en favorit opskrift på LCHF pizza?

Del gerne i kommentarfeltet herunder 🙂

 

Resumé
recipe image
Opskrift
Pizza med carpaccio og blomkålsbund
Udgivet
Bagetid:
Bruger Vurdering
51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)

Tjek også

Grønkålssalat med granatæble

Denne salat er så simpel og lækker, og så passer den godt sammen med det …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *