Lækker grov LCHF blomkålsmos
Blomkålsmos er LCHF svaret på gammeldags kartoffelmos.
Konsistensen er den samme, smagen er bedre og indholdet af stivelse og kulhydrater er næsten nul.
Det er vigtigt at have et stort og varieret udvalg af lækkert LCHF tilbehør når man skal skifte over til at leve efter LCHF principperne.
Her bringer vi opskriften på en af de helt store tilbehør til aftensmaden.
Blomkålsmos kan laves i både en fin udgave og som her i en grov udgave.
Ingredienser til LCHF blomkålsmos:
- 1 blomkålshoved
- 25 gram smør
- 1 håndfuld frisk persille
- Salt og peber efter behov
Sådan gør du:
- Skyl og skær blomkålen i små stykker.
- Kog blomkåls stykkerne i en gryde 10 – 15 min, alt efter hvor meget “bid” du ønsker der skal være 🙂
- De kogte blomkåls stykker kommes i en skål.
- Smør, persille, Salt og peber tilsættes i skålen
- Ingredienserne piskes sammen med en håndpisker indtil den ønskede konsistens er opnået
- Smag endeligt til med Salt og peber
Det her er opskriften på den grove udgave af blomkålsmos.
Hvis du vil lave en fin blomkålsmos, som minder om kartoffelmos, kan du med fordel bruge en mini-hakker eller en blender i stedet for en håndpisker.
Du kan også vælge at tilsætte flødeost for at få en mere cremet konsistens – et lækkert touch.
Den grove blomkålsmos går rigtig fint som tilbehør til kød og fiskeretter.
Her er den serveret som tilbehør til lækkert stegt flæsk
En Kommentar
Link til Laksesteak med blomkålsmos - Nem LCHF