Spis dig til en sixpack med LCHF
En flot og markeret sixpack er højt på ønskelisten for rigtig mange mænd.
Sixpacken bliver set som det ultimative tegn på fitness og sundhed.
Der er derfor mange mænd der piner sig selv i træningscentrene og hjemme i stuerne for at opnå den forjættede sixpack.
For de fleste bliver det desværre ved drømmen, uanset hvor meget de træner og laver diverse mavebøjninger.
Der er flere grunde til at det går galt, og jagten på en sixpack mislykkedes for så mange af de mænd der jager den.
Den største grund til at sixpacken udebliver
Der er ingen tvivl om at den absolut største faktor i de mange mislykkede forsøg på at få en sixpack skyldes kosten.
Den konventionelle visdom omkring træning og fitness er, at det hele handler om energibalance altså kalorier ind og kalorier ud.
Det bliver fulgt til dørs af en opfattelse af, at det handler om at spise mindre og så træne en masse maveøvelser for at få en sixpack.
Lad os få en ting på plads til at starte med, du kan ikke træne dig til en sixpack hvis din kost er forkert!
Ligegyldigt hvor mange maveøvelser du laver, hver eller hver anden dag vil aldrig give dig en markeret sixpack alene.
Den rette kost er altafgørende for at få en sixpack.
Hvis du træner maven intenst og ofte vil du kunne få dine mavemuskler til at vokse i tykkels og styrke, uden tvivl.
Har du stadigvæk et tykt lag fedt siddende på maven, vil de tykkere mavemuskler dog bare få dig til at se tykkere ud.
Alle kan få en sixpack – uden at træne
Sandheden er, at vi allesammen har en sixpack fra naturens side. Ofte er den bare gemt af vejen bag et lag mavefedt.
Mavemusklerne spiller en afgørende rolle i vores krop og det er svært at lave nogen bevægelse uden at bruge mavemusklerne.
Når du går f.eks arbejder mavemusklerne sammen med lændemuskulaturen for at holde dig oprejst og stabil omkring kernen.
Derfor har vi alle sammen ret stærke muskler i maven som udgangspunkt, de er simpelthen nødvendige for at kroppen kan fungere.
Det betyder derfor også at vi alle sammen kan få en flot markeret mave med vaskebræt – hvis vi taber fedtlaget på maven.
At vi altså har musklerne gemt under fedtet gør, at vi skal fokusere på at smide de overflødige kilo istedet for overtræning af mavemusklerne.
Smid kiloene ved hjælp af kosten og få sixpacken frem
Ved at skifte til en LCHF eller Ketogen kost hjælper du din krop til at omstille sig til at forbrænde fedt som primært brændstof fremfor kulhydrater, altså sukker.
Når du skal tabe dig de overflødige kilo der gemmer vaskebrættet væk handler det altså om din kost og ikke din træning.
Tag ikke fejl af hvad jeg mener – træning er sundt og godt for dig
Træning er bare ikke nødvendigt for at tabe sig!
Ved at omstille din kost til LCHF og dermed få kroppen til at brænde fedt som brændstof fremfor sukker og protein er du et godt skridt på vej.
De fleste oplever at deres appetit daler og kiloen nærmest mirakuløst rasler af kroppen.
Man vender som regel tilbage til sin naturlige vægt når man dropper sukker og stivelse sammen med alt det forarbejdede industrimad.
Du kan altså godt få en flot og markeret mave uden at træne den.
Den kan naturligvis trænes mere tydelig og stærk ved hjælp af et godt træningsprogram ingen tvivl om det.
Hvis du gerne vil ha en sixpack skal du starte med at få lagt din kost om, så din krop begynder at brænde fedtet fremfor en konstant tilførsel af sukker.
Behold dit vægttab og sixpack med LCHF livsstil
Det er en ting at tabe sig, noget andet er at bibeholde sin optimale vægt.
Alt for ofte læser vi om folk der har tabt sig 20 kilo på en sultekur, for at tage dem på 3 måneder senere.
Det skal ikke ske for dig!
LCHF hjælper dig med at smide vægten og ret hurtigt endda.
Det er vigtigt at pointere at LCHF er en livsstil og ikke en slankekur.
Hvis du taber dig ved hjælp af LCHF, men så går tilbage til at spise sukker og industrimad i store mængder igen – vil du tage vægten på igen.
Det handler altså derfor om at leve efter LCHf principperne og nyde en masse lækker mad.
Hvis sukker har gjort dig tyk før, vil det gøre dig tyk igen såfremt du begynder at spise det.
Derfor fortsæt med LCHF og find inspiration til lækre og nemme retter.
Hvis du får sixpack ved hjælp af LCHF, kan du beholde det med LCHF.
Tro mig, jeg har haft sixpack i 4 år 🙂