The Oopsie Cheeseburger – det sunde alternativ til en junkfood klassiker
En lækker burger kan alle vist få lyst til. En almindelig cheeseburger, med bolle af hvidt brød er ikke lige just det man har brug for når man gerne vil tabe sig og leve sundere.
For slet ikke at tale om de ofte tilhørende pommes-frites og sodavand der følger med…
Heldigvis er der gode alternativer hvis lysten melder sig til en burger.
Klassisk råd fra Atkins var at spise burgeren uden bolle og lade pommes-frites og sodavand være.
En burger uden bollen er en fin og sund LCHF måde at gøre det på, men – mange savner bollen for at fuldende oplevelsen.
Her kommer Oopsie cheeseburgeren ind i billedet, en nem og lækker LCHF måde at spise en burger på – med bolle og uden sukker og mel.
Det skal du bruge til burgeren:
- Oopsie brød – se opskriften lige her
- Hakket oksekød 14-18% er bedst
- Havarti flødeost 38%
- Tomat
- Agurk
- Rød peberfrugt
- Salat
- Kokos-olie
Det skal du bruge til dressingen:
Sådan gør du:
- Bag Oopsie brød hvis du ikke har allerede 🙂
- Form og steg burgerbøffer på panden i kokos-olie kom osten på de sidste par minutter inden bøfferne er færdige
- Skyl og skær salat, tomat,agurk og peberfrugt
- Rør dressingen grundigt sammen
- Brug din kreativitet til at bygge din egen LCHF burger
- Nyd en lækker burger uden dårlig samvittighed 🙂
En del af at leve sundt og godt med LCHF er at føle man får bedre helbred, vægttab og øget energi.
Det handler om ikke at føle afsavn, men at man lever sundt og godt med sin nye livsstil.
Ved at finde sunde udgaver af det mad man normalt plejede at spise, gør man det endnu nemmere at holde fast i sundheden og den nye livsstil.