Min bekendelse til smør

Lurpak smør også i østen
Et dejligt skilt for en LCHF’er at se på en rejse i Asien.

 

En af de mest vigtige og værdsatte  dele af min daglige LCHF kost er smør – jeg elsker smør.

Sådan har det dog ikke altid været.

Før jeg opdagede Low carb high fat og mærkede de enorme forbedringer på både min vægt, astma, mave, generelle velvære og ikke mindst humør, var jeg som de fleste bange for smør og spiste det aldrig.

Lige siden min tidlige barndom kan jeg huske at man altid fik at vide at smør, det var noget fanden havde fundet på. De “kloge” hoveder sagde, at  man både fik hjerteslag, blodpropper og en næsten uendelig lang liste af andre dårligdomme af at spise smør – tyk og fed det blev man naturligvis også.

Denne indoktrinering gjorde naturligvis at jeg gik i en stor bue udenom alt der indeholdt smør, og alt andet der indeholdt nogen form for fedt for den sags skyld.

Brød med mager ost og magert pålæg, cornflakes til morgenmad, krydderboller, diverse light yoghurte og jeg kunne blive ved. Når jeg tænker tilbage på alt det sukker og kunstige fødevarer jeg levede af i så mange år, er det ikke noget under at jeg var fed, deprimeret og syg.

Jeg får det helt skidt i kroppen bare ved at tænke på det. Utroligt som noget der engang var en naturlig del af ens hverdag, nu er så fjernt fra alt hvad man tror på, står for og ikke mindst gør hver dag.

Tilbage til smørret, som det jo skulle handle om i det her indlæg.

I starten da jeg fik øjnene op for den her nye måde at leve på, var en af de største barrierer jeg skulle overvinde uden tvivl min indprogrammerede fedtforskrækkelse og min smørangst.

De første forsøg jeg lavede med at skære kulhydraterne ud af kosten, var plaget af en del ubehag og træthed, grundet for lidt fedt og alt for meget protein. Løsningen på dette problem skulle vise sig at komme i en lille uskyldigt udseende pakke, med Lurpak trykt på siden af det glinsende papir.

Det er grænseoverskridende at skulle begynde at bruge smør i rigelige mængder efter et liv i fedtforskrækkelse og det føles lidt forkert – nærmest uartigt. Så snart den gode smag rammer smagsløgene og energien efter et par dage ryger helt til tops, samtidig med at vægttabet speeder op – ja så forsvinder fedtforskrækkelsen dog som dug for solen.

Alt smager simpelthen bedre med smør, derfor jeg bruger smør til stort set alting.

Det gyldne vidunderprodukt er perfekt til at stege i. (kontra det Omega 6 fyldte olivenolie jeg før i tiden brugte, som knalder og sprutter og slet ikke kan tåle at blive varmet op, men  den tager vi lige i et andet indlæg)

Smør mætter fantastisk godt, og det høje fedtindhold nedsætter optagelseshastigheden af de andre ting man spiser i samme måltid – en dobbelt op effekt koblet med en fantastisk smag.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg gerne spiser smør rent, dagligt. Det har nogen gange udløst nogle spøjse reaktioner hos gæster, når man lige guffer en ordentlig klump smør rent fra køleskabet. En anden favorit er i kombination med ost og/eller spegepølse som en hurtig snack.

Senest på en flyvetur til Thailand, gav det fine reaktioner fra de to norske piger jeg sad ved siden af, at jeg kun spiste smørret (både mit og deres) De kunne simpelthen ikke forstå hvorfor jeg var slank og sund, og de begge var overvægtige når nu jeg spiste fedt og de altid undgik det og kun spiste det “sunde” brød.

Som opsummering: Smør er godt, og en essentiel del af en velsammensat LCHF eller anden form for low carb diæt. Det sværeste er at bryde med vanetænkningen omkring smør og fedt.

Man skal forberede sig på at folk vil sige at man er galt på den og det vil slå en ihjel osv. I disse situationer vil jeg anbefale at  vurderer kilden; Har vedkommende nogen reel forstand på det han/hun udtaler sig om eller er det bare vanetænkningen og de gængse normer der taler? De fleste er bange for nye ting og hvis det er sundt og godt at spise smør, vil det jo automatisk betyde at de tager fejl – og hvem har lyst til at tage fejl?

 

Giv smørret den chance det fortjener og lad resultaterne tale for sig selv!

 

                                                               Den der smø’r godt – kører godt

 

Har du nogen spørgsmål vedrørende smør? eller ligger du inde med opskrifter eller lign. Så smid en kommentar i feltet herunder og lad os sammen sprede det glade budskab!

 

Summary
Article Name
Min bekendelse til smør
Description
Smør er lækkert og smør er sundt. Læs med om alle fordelene ve at have smør som en fast bestandel af din kost på LCHF
Author

Om Jakob Mygind

Passioneret fitness og ernæringsekspert med mange års erfaring indenfor kost og træning. Jeg har undersøgt vejene til godt helbred og humør både på egen krop og via mit arbejde som Coach, Træner og Kostvejleder. Jeg har også arbejdet professionelt med fitness og træning som leder i hhv. Fresh Fitness og Fitness World. Udover min passion for fitness og sundhed brænder jeg for Marketing og har arbejdet i reklamebranchen i adskillige år primært med tekstforfatning og contentmarketing.

Tjek også

Hurtig og nem LCHF aftensmad

Hurtig og nem LCHF aftensmad

Hurtig og nem LCHF aftensmad Aftensmaden skal nogen gange gå stærkt, også på LCHF. Her …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *