Deep pan LCHF omelet med frisk chili og rødløg
Æg er og bliver en stor del af LCHF livstilen for rigtig mange af os. Godt det samme, æg er både lækre, sunde og alsidige. De kan anvendes på tusind forskellige måder, det kræver blot lidt inspiration og at du kaster tankerne bort fra spejlæg og blødkogte æg.
Deep pan omeletten du ser her, er lavet i en mindre pande, for netop at give den tykkelsen og den svampede konsistens. Den er blandet op med HUSK for at give fylde og hjælpe med at holde væsken.
Det skal du bruge:
- 6 æg
- 2 rødløg
- 3 friske grønne chilier
- HUSK
- Kokosolie uden smag
Sådan gør du:
- Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med et par spiseskefulde Husk
- Skyl og skær chilier og rødløg
- Rør det hele sammen i skålen
- Smelt Kokosolien på panden
- Steg omeletten ved lidt lavere varme end normalt, for at beholde konsistensen.
Nydes direkte fra varmen som både morgen,middag eller aftensmad.
Lidt sprødt bacon på toppen sætter prikken over i’et.
Resumé
Opskrift
Deep pan LCHF omelet med frisk chili og rødløg
Udgivet
Bruger Vurdering
9 Review(s) Based on