Lækker sprød LCHF bacon-kylling
Sprød og lækker LCHF bacon-kylling er en let og lækker aftensmad der går til både hverdag og fest.
På billederne her er den vist sammen med vores lækre LCHF ratatouille. – En utrolig velsmagende og samtidig sund kombination.
At det så ser fantastisk lækkert ud til lige med er en ekstra bonus 🙂
Ingredienser: (4 personer)
- 1 pakke kyllinge-filet (500 gram)
- 1 1/2 pakke bacon (225 gram)
- Smør til at stege i (20g)
Sådan gør du:
- Kyllingefilet skæres ud i 12 stykker, det passer med 1 1/2 pakke bacon
- Kyllingefilet pakkes ind i bacon, sørg for at det er nogenlunde stramt, så det ikke falder af på panden.
- Tænd komfuret på middel varme og lad smørret smelte på panden
- Kom de bacon-wrappede kyllingfileter på panden.
- De skal have ca. 15 min på panden og vendes hyppigt for at undgå at baconen brænder på.
- Kernetemperatur skal være 75 -grader for kylling
- Når det ser færdigt ud, som på billederne – så skær en igennem og være sikker på at det er gennemstegt inden servering
Husk altid at være forsigtig når du tilbereder fjerkræ – vær sikker på at du får gennemstegt det.
Hyppig håndvask er som altid en forudsætning når du laver mad 🙂
Vær også opmærksom på at du ikke får krydskontaminering i dit køkken, altså at der kommer f.eks. rå kylling i kontakt med dine grøntsager og lignenede.
For at undgå dette skal du altid bruge forskellige spækbrætter og knive til hhv. kød og grøntsager når du tilbereder mad i dit køkken.
En Kommentar
Link til LCHF Ratatouille - Nem LCHF