Nem og flot anretning med spejlæg og grønt
Æg er og bliver en essentiel del af LCHF for rigtig mange af os.
Der er tusind forskellige lækre måder at servere æg på og her på siden har vi efterhånden dækket rigtig mange af dem.
Opskriften her i indlægget er den slags ting der opstår, når man går fra bare at ville spise sundt og til at ville kæle lidt for madens udseende.
Det er jo en gammel sandhed, at vi spiser med øjnene før vi spiser med munden.
Den æstetisk behagende måde at servere spejlæg på, se billedet herover, er et rigtigt nemt og enkelt bud på et flot udseende spejlæg.
Det giver lidt farve og variation til måltidet og gør det på den måde sjovere at spise sundt.
Det skal du bruge:
- Æg
- Peberfrugt, rød,grøn eller gul efter behag.
- Agurk
- Tomater
- Chilipulver
- Kokos-olie til at stege i
Sådan gør du:
- Smelt kokos-olien på panden ved middel varme
- Skær peberfrugten ud i “ringe” som på billedet.
- Kom peberfrugt ringene på panden og slå æggene ud direkte ned i ringene.
- Skær tomat og agurk mens spejlæggene steger i peberfrugten.
- Steg æggene til de har den ønskede konsistens fra blød blomme til mere fast efter humør.
- Server spejlæggene med et drys spicy chili for at fuldende smagsoplevelsen.
Har du en favorit måde at tilberede æg på?
Spejlæg i peberfrugt er perfekt som lchf morgenmad, et indslag i en lækker sund brunch eller som et farverigt indslag til frokosten.
Del gerne ud af din erfaring med æg og lchf i kommentarfeltet herunder.