LCHF Lasagne – helt uden pasta
En stor del af at skifte til LCHF er at finde nye og sundere LCHF varianter af dine livretter.
Lasagne er et stort hit hos rigtig mange danske familier og kan være en af de retter der er svære at give slip på.
Det skal du heldigvis slet ikke bekymre dig om, her kommer opskriften på den super lækre og nemme LCHF lasagne.
Den smager mindst lige så godt som den almindelige lasagne med pasta – du behøver ikke en gang fortælle dine børn at det er en LCHF lasagne 🙂
Det skal du bruge:
- 500 gram hakket oksekød 14-18%
- 1 dåse hakkede tomater – evt med smag, her var de med basilikum og oregano
- 2 store squash
- 2 hvide løg
- 2 fed hvidløg
- Revet ost 125 – 150 gram
- Kokos-olie uden smag til at stege i
- 1 tsk. Allround-krydderi
- 1 tsk Chili
- 1 tsk Salt og Peber
- Frisk basilikum 12-15 fint-hakkede blade ( kan undlades)
- 1,5 dl vand
Sådan gør du:
- Kødet steges i Kokos-olien i en mellemstor gryde.
- Løgene hakkes fint og tilsættes til kødet når det er blevet brunet.
- Hvidløgene presses og tilsættes i gryden.
- Tilsæt nu de hakkede tomater og vandet.
- Lad sovsen koge op og tilsæt krydderierne under omrøring –
- Jævn sovsen med en håndful revet ost. Det er vigtigt at kødsovsen er ‘tyk’, da squash afgiver lidt væske.
- Skær squashene ud i tynde plader/skiver.
- Byg LCHF lasagnen op i lag med hhv. squash-plader og sovs – du kan med fordel komme lidt revet ost i mellem lagene.
- Slut af med revet ost på toppen af lasagnen.
- Bag LCHF lasagnen i ovnen ved 200 grader i 15 min.
- Tag lasagnen ud af ovnen og lad den stå i 15 min inden servering.
Jeg håber du giver dig i kast med at lave den lækre LCHf Lasagne derhjemme – den er super nem og lækker.
Den er desuden også et oplagt bud på sund og nærende LCHF børnemad hvor alle kan være med.
Velbekomme 🙂
Resumé
Opskrift
LCHF Lasagne
Udgivet
Bruger Vurdering
4 Review(s) Based on