Lækre LCHF boller med squash
Friskbagte boller er noget alle kan komme til at savne når de skifter til LCHF.
Her er et af mine bud på en LCHF-venlig og sund variant af den danske hjemmebags klassiker.
De lækre og luftige LCHF boller med squash er utroligt nemme at lave, smager fantastisk og er tilmed sunde!
Det skal du bruge: (12 stk)
- 1 mellemstor squash
- 4 æg
- 125 gram revet ost
- 3 spsk HUSK
- 1 tsk bagepulver
Sådan gør du:
- Squashen rives fint og drænes for væske – jeg gjorde det ved at presse den revne squash i et viskestykke – se billede nedenfor
- Æggene slåes ud i en skål
- Squash, revet ost, Husk og bagepulver tilsættes under omrøring
- Når du har omrørt dejen grundigt lægges bollerne på bagepladen med en ske i almindelig bolle størrelse
- Bollerne bages nu i ovnen 15 min ved 160 grader
Meningen med Nem LCHF er at det skal være nemt at spise sund LCHF mad.
Opskriften her på LCHF boller med squash og ost hører til blandt de nemmeste LCHF bageopskrifter jeg er faldet over.
LCHF bollerne smager fantastisk og er ideelle til alle anledninger hvor man ville have brugt almindelige boller.
En let, sund og velsmagende variant af “almindelig” mad er i min optik en stor del af et succesfuldt skift til et liv uden kulhydrater og afsavn.
Jeg vil gerne modtage nyhedsbrevet.
Hej Henriette 🙂
Du er hermed tilmeldt NEM LCHF’S nyhedsbrev.
?
Vil gerne modtage nyhedsbrev?