Et af de mest almindelige spørgsmål man hører i forbindelse med LCHF livststilen kommer som regel fra mænd – oftest de lidt veltrænede af slagsen:
“Er det LCHF overhovedet noget for mænd?”
Det korte svar er naturligvis et rungende JA!
LCHF livsstilen er sund og god for alle, ikke bare kvinder, folk der vil tabe sig et par kg eller langdistance atleter – ALLE.
Vi er alle sammen blevet indoktrineret med en frygt for fedt og en nærmest fanatisk heltedyrkelse af kulhydrater, med korn som den ukronede konge af kulhydraterne.
Der ligger flere ting til grund for denne kærlighed til korn og kulhydraterne generelt – det kan du læse en masse mere om HER
Her skal det nemlig handle om LCHF for mænd.
Et af de store kritikpunkter fra mænd angående LCHF er en gammel tanke om at man skal bruge kulhydrater til at bygge muskler med, det kan eftersigende ikke lade sig gøre uden.
En anden af de hyppige ankepunkter fra mænd er den opfattelse, at man skal spise sukker for at hjernen kan fungere.
Jeg har sågar fået at vide, at man bliver helt hjernedød uden sukker. (Det er måske forklaringen på hvorfor alting gik så langsomt inden industrialiseringen af landbruget,eller noget)
Svaret på de to udbredte spørgsmål er at kroppen fungerer helt forrygende uden kulhydrater i kosten, ja for mange fungerer den endda en hel del bedre!
Kroppen kan sagtens opbygge muskelmasse uden kulhydrater og den gør det i mange tilfælde endnu bedre.
Kroppen producerer selv den energi hjernen har brug for uden sukkerindtag – mange oplever en stigning i deres kognitive formåen ved skift til LCHF.
De to ovenstående svar bliver løbende uddybet her på NEMLCHF.DK
Med de to spørgsmål manet i jorden for nu, er der altså ingen grund til at tvivle på om LCHF er det rigtige svar for mænd.
Min egen erfaring som både atlet, træner og kostvejleder taler sit tydelige sprog – LCHF er for både mænd og kvinder – unge som gamle.
Meningen med LCHF for mænd delen af nemlchf.dk er at få bugt med fordomme og tvivl omkring denne fantastisk sunde måde at spise og leve på.
Baseret på mit eget køkken vil opskrifterne under kategorien LCHF for mænd være enkle, nemme og hurtige 🙂
lchf er især for mænd. Jeg smed 40 kilo på lchf på under 1,5 år. Jeg vejer det sammen nu som da jeg var 25 og jeg er 57 nu